Skræddersyet sjov bevægelse til børn i SFO’er og børnehaver

KidsSport er udviklet specielt til børn i børnehave og SFO i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund og 12 udvalgte forbund inden for idræt som rugby, brydning, volley og orienteringsløb. Se mere om forbundene her.

Med udgangspunkt i de pædagogiske læringsmål om at understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på samt derigennem oplever krops- og bevægelsesglæde, har KidsSport og Dansk Idrætsforbund udviklet 12 aktivitetskasser, der hver især byder på 6-8 rekvisitter fra den pågældende sport – for eksempel floorball. Der er også til hver sportskasse ti tilhørende aktivitetskort med sjove øvelser, der er nemme at gå til. Når børnene først har prøvet dem, kan de ud fra illustrationerne på kortene selv gå i gang med aktiviteterne.

Det er lige meget, om der er to eller 20 børn, der vil være med, og aktiviteterne kræver ikke en gymnastiksal eller lignende. Børnene kan for eksempel være i tumlerummet eller på legepladsen.

KidsSports vision er at gøre det nemmere at få børnene i de danske børnehaver og SFO’er til at være fysisk aktive i de minimum 60 minutter, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

KidsSport er udarbejdet i samarbejde med og støttet af Danmarks Idrætsforbund.

Badminton Danmark

Badminton er en idræt, hvor børn oplever glæde, aktivitet, fællesskab, udfordring og mestring. Kompleksiteten i badminton vil udfordre børnene både kognitivt og fysisk, samtidig med at rekvisitter og øvelser helt sikkert kommer til at give både smil på læben og røde kinder. God fornøjelse!

Danmarks Bokse-Union

Boksetræning er godt og for alle,- både barn som voksen samt pige og dreng. Det er en rigtig hård træningsform, hvor man nemt træner hele kroppen. Med sportskasserne i FamlySport og KidsSport ønsker vi at vise, at boksning også kan være leg og i den grad for alle medlemmer i familien. Kunne du tænke dig rigtig boksetræning i en klub, så kom gerne ned i en af vores mange klubber. Vi garanterer sved på panden. Læs mere på dabu.dk

Dansk BordTennis Union

Spillet bordtennis kender næsten alle fra vores skoletid, hvor man spillede rundt om bordet og det hele var en leg. Med vores sportskasser i FamlySport og KidsSport har vi legen og glæden som omdrejningspunkt og har bordtennisaktiviteter, der kan spilles alle steder. Vi garanterer smil på læben og høje pulsslag. Har du appetit på mere bordtennis, så kig endelig ned i en af vores mange bordtennisklubber eller læs mere på www.dbtu.dk

Danmarks Brydeforbund

Brydning er en kampsport uden slag og spark og som er sjov for enhver, der kan du lide at slås og tumle. Alt det har vi puttet i ned sportskasserne til FamlysSport og KidsSport, så du får det sjovt med venner eller familie. Vil du være hurtigere, stærkere, mere smidig og udholdende og få en masse oplevelser sammen med gode kammerater? Så er brydning sikkert en sport for dig! Vi glæder os til at se dig i den lokale klub. Læs evt. mere på www.brydning.dk

Floorball Danmark

Floorball er let at komme i gang med og kan spilles af alle – uanset forudgående erfaring med floorball. Floorball bliver stadig mere og mere udbredt, og findes nu også i motionskasser leveret til døren. Floorball handler om at have det sjovt og få effektiv motion i en uformel ramme, hvor fællesskab og gode oplevelser vægtes højt. I spillet floorball har du garanti for højt humør på banen og sved på banen. Har du lyst til at spille i en rigtig klub, så find os på www.floorball.dk

Dansk Frisbee Sport Union

Ultimate frisbee er en sport for alle, hvor fairplay og samarbejde er essentielt. Kun ganske få børn tidligere stiftet bekendtskab med en frisbee, hvorfor børnenes som udgangspunkt ofte er ligeligt. Ultimate frisbee er den ideelle aktivitet for børn på tværs af alder og køn. Giv børnene en anderledes, sjov og begivenhedsrig oplevelse i dagligdagen, i idrætsundervisningen eller til børnefødselsdagen. Find inspiration til flere sjove og lærerige aktiviteter, eller mere information om ultimate frisbee på Dansk Frisbee Sport Unions hjemmeside www.DFSU.dk.

Dansk Orienterings-Forbund

Orienteringsløb er høj puls og sved på panden kombineret med koncentration og hjernearbejde. Det er en sjov og anderledes idrætsoplevelse, der giver alle smil på læben. Alle kan være med. Nogle løber hurtigt, men bruger lang tid på at finde posterne, andre løber ikke så hurtigt, men er til gengæld gode til at finde vej. Nogle mestrer måske den krævende kombination af at løbe hurtigt og orientere sig.

Dansk Rugby Union

Passion, sammenhold, respekt, disciplin, og fairplay er de grundlæggende værdier i Rugby. Det er værdier som vi fokuserer på at lære vores unge spillere såvel på som udenfor banen. Og ellers skal vi bare have det sjovt, når vi spiller Rugby. Rugby er for alle, store som små, ung som gammel, dreng som pige. Håber at I får det sjovt med vores legende rugbysportskasser i KidsSport og FamlySport – husk at får I lyst til mere rugby er i altid meget velkomne i den lokale rugbyklub. Læs mere på www.rugby.dk

Dansk Tennis Forbund

Tennis er for alle!

Tennis er let og sjovt uanset alder. Tennis kan spilles med langsomme og blødere boldtyper, der giver barnet en sjov intro til spillet, og som samtidig både udfordrer og styrker motorikken samt sanserne. Den konstante aktivitet og bevægelse i tennis er godt for hele kroppen og den motoriske udvikling. Derudover er det en social sport, som fordrer til fair play og fællesskab.

Volleyball Danmark

”Kidsvolley er en sport skabt til børn på børnenes præmisser. Væk er forældre, der står og råber på sidelinjen, og væk er det at sidde på bænken, fordi man ikke er god nok. I spillet er der indbygget mange levels, så der altid vil være et niveau, der passer til netop dit barn. På den måde kan alle træne og komme med ud og spille kampe med det samme.” CITAT: Peter Morell, opfinder af kidsvolley samt Bredde- og Udviklingschef i Volleyball Danmark

Dansk Softball Forbund

I USA kalder man spillet “Softball” men Softball er egentligt lidt ligesom Rundbold i Danmark. Et spil vi alle kender, og kan lide at samles om. Spillet er stille og rolig og det handler mest af alt om at have det sjovt. Vi er glade for at bringe vores sport ud til jer i form af Sportskasserne KidsSport og FamlySport, hvor den legende tilgang til sporten er omdrejningspunktet. Kunne du eller familien tænke jer at spille softball i en klub, så skal I endelig kontakte os på evt. www.softball.dk

Dansk Cricket-Forbund

Med iPads, computere og skærme alle vegne kan det være svært at komme op på Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters daglig motion. Dette har stor indvirkning på børns trivsel og læring. Der er derfor god grund til at få børn interesseret i en sportsgren! Cricket tilbyder en perfekt blanding til unge, der ønsker fællesskabet på et hold, men også har behovet for at udfolde den individuelle side af sin natur. Den motoriske indsats er grundlæggende i arbejdet med at understøtte børn. Cricket giver rig mulighed for at øve en bred vifte af motoriske færdigheder i øvelser og lege.

Prøv cricket i din institution og oplev, piger og drenge – store og små – at alle er lige. Cricket nemli!